Den Europæiske Unions fire grundlæggende friheder
Den Europæiske Unions (EU) indre marked bygger på fire grundlæggende friheder: fri bevægelighed for varer, fri bevægelighed for personer, fri udveksling af tjenesteydelser og fri bevægelighed for kapital. Disse friheder giver virksomheder og privatpersoner mulighed for frit at drive virksomhed i hele EU og begrænser samtidig medlemsstaternes adgang til at indføre uberettigede hindringer for grænseoverskridende økonomisk aktivitet og investeringer.
For erhvervsdrivende, hvis virksomhed rækker ud over ét lands grænser, f.eks. til Frankrig, Sverige eller Tyskland, er tre af disse friheder særligt vigtige: den frie udveksling af tjenesteydelser, etableringsfriheden i en anden EU-medlemsstat og den frie bevægelighed for kapital.
Den frie udveksling af tjenesteydelser giver lettiske virksomheder mulighed for at levere tjenesteydelser til kunder i andre EU-medlemsstater uden at etablere et fast forretningssted dér. Etableringsfriheden beskytter på sin side retten til at påbegynde og varigt udøve økonomisk virksomhed i en anden medlemsstat, f.eks. ved at åbne en filial eller stifte et selskab. Den frie bevægelighed for kapital sikrer muligheden for at foretage investeringer i andre EU-medlemsstater, herunder at erhverve kapitalandele i selskaber, fast ejendom eller andre aktiver.
Hvornår kan nationale krav begrænse EU’s grundlæggende friheder?
EU-Domstolen behandler løbende tvister om, hvorvidt en medlemsstats lovgivning, administrative krav eller myndighedsafgørelser på uberettiget vis begrænser de grundlæggende friheder på EU’s indre marked. Alene i 2025 blev der registreret i alt 58 nye sager inden for disse tre kategorier.
Ikke enhver begrænsning er automatisk ulovlig. EU’s medlemsstater har ret til at stille krav, f.eks. af hensyn til folkesundheden, forbrugerbeskyttelsen, den offentlige sikkerhed eller miljøbeskyttelsen. Sådanne krav skal dog være begrundede, ikke-diskriminerende og stå i rimeligt forhold til det formål, der forfølges. Med andre ord må en medlemsstat ikke indføre begrænsninger, der går videre end nødvendigt for at opnå et legitimt formål.
Praktiske eksempler på begrænsninger, som erhvervsdrivende kan møde
Spørgsmål om begrænsninger af de grundlæggende friheder på EU’s indre marked kan opstå selv i tilsyneladende hverdagsagtige forretningssituationer. Erhvervsdrivende, der ønsker at påbegynde eller fortsætte deres virksomhed i en anden EU-medlemsstat, accepterer og efterlever ofte krav fra udenlandske myndigheder, selv om nogle af disse krav kan være i strid med EU-retten. Men skal erhvervsdrivende altid acceptere yderligere registreringskrav, obligatorisk certificering eller begrænsninger for investeringer? I visse tilfælde kan de have ret til at anfægte sådanne begrænsninger og kræve dem ophævet.
Nedenfor følger nogle praktiske eksempler på, hvordan uberettigede begrænsninger af de grundlæggende friheder på EU’s indre marked kan opstå og påvirke en erhvervsdrivendes mulighed for at drive grænseoverskridende virksomhed.
1. Krav om registrering af virksomheden, før der leveres tjenesteydelser
En lettisk virksomhed ønsker at levere rengøringsydelser til kunder i en anden EU-medlemsstat. Lovgivningen i denne medlemsstat kræver dog, at udenlandske tjenesteydere registrerer sig hos en lokal myndighed og betaler et betydeligt administrativt gebyr, før de påbegynder deres virksomhed. Kravet gælder ikke for indenlandske virksomheder. Er et sådant krav berettiget, eller begrænser det på uberettiget vis den lettiske virksomheds ret til at levere grænseoverskridende tjenesteydelser?
2. Obligatorisk krav om at etablere en filial i en anden EU-medlemsstat
En lettisk konsulentvirksomhed ønsker at levere tjenesteydelser til kunder i en anden EU-medlemsstat via fjernkommunikation og digitale platforme. Myndighederne i denne medlemsstat kræver dog, at virksomheden etablerer en permanent filial i landet, før aktiviteterne påbegyndes. Kan en medlemsstat kræve, at en udenlandsk virksomhed etablerer et fast forretningssted, selv om virksomheden kun har til hensigt at levere grænseoverskridende tjenesteydelser?
3. Afslag på anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i en anden EU-medlemsstat
En lettisk fagperson med relevante erhvervsmæssige kvalifikationer og flere års erfaring ønsker at etablere sig permanent inden for sit erhverv i en anden EU-medlemsstat. Myndighederne i denne medlemsstat kræver dog, at personen gennemfører et nyt flerårigt erhvervsuddannelsesforløb og opnår et nationalt kvalifikationsbevis, uden at der tages hensyn til den uddannelse og erhvervserfaring, der allerede er opnået i Letland. Er et sådant krav nødvendigt, eller begrænser det på uforholdsmæssig vis etableringsretten i en anden EU-medlemsstat?
4. Begrænsninger for udenlandske investorer
En lettisk erhvervsdrivende ønsker at erhverve kapitalandele i en energivirksomhed, der er etableret i en anden EU-medlemsstat. Lovgivningen i denne medlemsstat fastsætter dog, at investorer fra andre EU-medlemsstater ikke må erhverve mere end en bestemt procentdel af virksomhedens kapitalandele, mens der ikke gælder en tilsvarende begrænsning for indenlandske investorer. Kan en sådan lovgivning begrundes i hensynet til national energiforsyningssikkerhed, eller begrænser den på uberettiget vis den frie bevægelighed for kapital?
5. Forskellig skattemæssig behandling af udenlandske investorer
En lettisk privatperson erhverver kapitalandele i en virksomhed, der er etableret i en anden EU-medlemsstat. Skattelovgivningen i denne medlemsstat fastsætter dog en højere skattesats for udbytte, der udbetales til ikke-hjemmehørende personer, end for udbytte, der modtages af hjemmehørende personer. Er en sådan forskellig skattemæssig behandling berettiget, eller udgør den en uberettiget hindring for grænseoverskridende investeringer?
6. Afslag på anerkendelse af et certifikat udstedt i en anden medlemsstat
En lettisk byggevirksomhed vinder et udbud om gennemførelse af et projekt for vedvarende energi i en anden EU-medlemsstat. Myndighederne i denne medlemsstat kræver dog, at virksomheden anvender et miljøcertifikat, der udelukkende er udstedt i dette land, selv om virksomheden allerede har et tilsvarende certifikat udstedt i Letland. Kan myndighederne i denne medlemsstat nægte at anerkende et tilsvarende certifikat udstedt i en anden EU-medlemsstat, eller hindrer et sådant krav på uberettiget vis leveringen af tjenesteydelser? Hvordan kan virksomheden forsvare sine rettigheder?
7. Begrænsninger for erhvervelse af landbrugsjord i en anden EU-medlemsstat
En lettisk virksomhed ønsker at erhverve landbrugsjord i en anden EU-medlemsstat for at udvide sin landbrugsvirksomhed. Lovgivningen i denne medlemsstat fastsætter dog, at udenlandske virksomheder skal have en særlig tilladelse fra en statslig myndighed for at erhverve landbrugsjord. Desuden gælder der yderligere betingelser for at opnå en sådan tilladelse, som ikke gælder for indenlandske købere. Kan sådanne begrænsninger begrundes i behovet for at beskytte anvendelsen af landbrugsjord og det indenlandske landbrug, eller begrænser de på uberettiget vis den frie bevægelighed for kapital på EU’s indre marked?
Hvordan kan du beskytte dine rettigheder?
Hvis en erhvervsdrivende mener, at lovgivning, administrative krav eller afgørelser fra myndigheder i Letland eller en anden EU-medlemsstat på uberettiget vis begrænser vedkommendes mulighed for at levere tjenesteydelser, udøve etableringsretten eller investere kapital i en anden EU-medlemsstat, er det vigtigt at vurdere, om begrænsningen er forenelig med EU-retten.
I sådanne situationer er det ikke tilstrækkeligt alene at analysere den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. Det er også nødvendigt at undersøge bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), EU-Domstolens retspraksis og den mulige begrundelse for den pågældende begrænsning. Det er navnlig vigtigt at fastslå, om begrænsningen forfølger et legitimt formål af almen interesse, om den er egnet til at opnå dette formål, og om det samme formål kan opnås med mindre indgribende midler.
Vores eksperter i EU-ret har indgående kendskab til EU-retten. Vi tilbyder juridiske analyser og rådgivning om de grundlæggende friheder på EU’s indre marked og vurderer, om lovgivning, administrative krav eller myndighedsafgørelser i Letland eller andre EU-medlemsstater skaber uberettigede hindringer for grænseoverskridende virksomhed og investeringer.
Vi hjælper med at identificere mulige overtrædelser af EU-retten, vurdere relevant retspraksis fra EU-Domstolen og udarbejde en velbegrundet juridisk holdning til beskyttelse af jeres interesser.
Denne artikel udgør ikke juridisk rådgivning i en konkret sag. Hensigtsmæssige juridiske løsninger kan variere afhængigt af de faktiske omstændigheder i den enkelte sag.
Artiklen er skrevet af: advokat Aleksandrs Potaičuks

