Kan et lån til et selskab konverteres til kapitalandele?

Kapitalisering af gæld (gældskonvertering) er en praktisk løsning, som virksomheder kan anvende både til vækst og til finansiel stabilisering. Grundlæggende indebærer det, at en kreditor konverterer sit krav mod selskabet til et indskud i selskabets selskabskapital og derved bliver kapitalejer.

Retligt grundlag

Et krav mod et selskab kan blive til et indskud i selskabets selskabskapital gennem en kapitalforhøjelse, hvor kreditor bliver kapitalejer i selskabet. Selskabets selskabskapital forhøjes, og dets finansielle nøgletal forbedres, mens selve forpligtelsen ophører ved konfusion. Ifølge Letlands civillov forenes kreditor og debitor i én og samme person (i dette tilfælde selskabet). Resultatet er en konvertering af gæld til egenkapital, dvs. en kapitalisering af gæld.

Dette er muligt, fordi selskabskapitalen ifølge Letlands handelslov kan indbetales kontant eller ved apportindskud. Et apportindskud kan bestå af både fysiske og ikke-fysiske aktiver, der kan værdiansættes i penge, med undtagelse af aktiver, der efter loven ikke kan gøres udlæg i. Med henvisning til civilloven kan det lægges til grund, at ikke-fysiske aktiver omfatter forskellige personlige, tinglige og obligationsretlige rettigheder, i det omfang de indgår i en persons formue.

Handelsloven kræver, at et apportindskud vurderes af en kvalificeret vurderingsmand, der afgiver en erklæring, undtagen i følgende tilfælde:

1. stifterne kan selv foretage vurderingen, hvis den samlede værdi af apportindskuddene ved stiftelsen af et anpartsselskab (SIA) ikke overstiger 25.000 EUR, og apportindskuddene tilsammen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen;

2. erklæringen kan afgives af selskabets ledelse, hvis apportindskuddet ved en kapitalforhøjelse ikke overstiger 50.000 EUR;

3. ledelsen udarbejder også vurderingen, når stiftelsen af et selskab eller en kapitalforhøjelse sker ved kapitalisering af et lån, der er udbetalt kontantløst.

Dette giver kapitalejerne større fleksibilitet ved beslutninger om mindre apportindskud og tillægger ledelsen yderligere beføjelser og ansvar. Muligheden er særligt relevant f.eks. i udviklingen af nystartede virksomheder ved kapitalisering af investorers krav samt for at reducere omkostningerne ved kapitalrejsning og den administrative byrde.

Hvad betyder det i praksis?

I praksis kan et apportindskud bestå af fysiske aktiver, såsom et køretøj, men også af ikke-fysiske aktiver, der omfatter obligationsretlige rettigheder, f.eks. et krav, der udspringer af en låneaftale indgået med et SIA og beregnet til selskabets udvikling, såsom erhvervelse af fast ejendom eller andre behov.

Et almindeligt eksempel er, når ejeren af en virksomhed har investeret private midler i virksomhedens drift. Ved at konvertere gælden til ejeren til selskabskapital forbedres selskabets balance og kreditværdighed. Det er også en effektiv løsning i krisesituationer, hvor kreditor er villig til at acceptere status som kapitalejer i selskabet i stedet for inddrivelse af gælden.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at gældens reelle værdi fastsættes i lyset af selskabets evne til at betale gælden. Hvis årsagen til kapitaliseringen er selskabets manglende evne til at opfylde sine forpligtelser, vil en kvalificeret vurderingsmands vurdering som regel være lavere end gældens nominelle værdi. Gælden vurderes på grundlag af årsagerne til og omstændighederne ved kapitaliseringen.

Hvis et SIA f.eks. har negativ egenkapital og ønsker at forbedre sine finansielle nøgletal ved at kapitalisere kreditorers krav, må man regne med, at vurderingsmanden vil tage hensyn til, at selskabet reelt ikke har tilstrækkelige midler til at tilbagebetale gælden til kreditor. (Som nævnt ovenfor er der tilfælde, hvor en vurdering ikke er nødvendig.) Et apportindskud på 100.000 EUR kan derfor reelt blive vurderet til kun 70.000 EUR, og kreditor vil miste den resterende del, når forpligtelsen ophører ved konfusion, og kravet bortfalder.

Det bør dog bemærkes, at omfanget af den forpligtelse, der ophører, skal svare til beløbet for det indskudte krav og ikke dets faktiske værdi. Selvom civilloven fastsætter, at kravet, når en rettighed og en forpligtelse kun delvist sammenfalder, kun ophører forholdsmæssigt, gælder dette derfor ikke i tilfælde, hvor indskuddets værdi er vurderet til under kravets nominelle værdi. Eksempelvis er der indgået en låneaftale på 500.000 EUR, men den faste ejendom, som selskabet erhvervede for dette beløb, er kun 450.000 EUR værd.

Denne artikel udgør ikke juridisk rådgivning i en konkret sag. Hensigtsmæssige juridiske løsninger kan variere afhængigt af de faktiske omstændigheder i den enkelte sag.

Artiklen er skrevet af: Elīna Vītola